|
|
F.eks. afrejse 24/1 med Thai Airways. Fundet på Mr. Jet
|
|
|
|
F.eks. afrejse 9/3 med Thai Airways. Fundet på Mr. Jet
|
|
|
|
F.eks. afrejse 11/5 med Thai Airways. Fundet på Mr. Jet
|
|
|
|
Masser af hoteller på sawadee.com.
Skal vi bestille hotel i Chiang Mai for dig?
Kontakt os på info@thailandrundt.dk
|
 |
Hvordan bestiller jeg? |
|
1.
|
Find ud af hvonår du vil afsted og start med at bestille flybilletter. Du kan se hvor vi har fundet billige billetter, priserne her er altid up-to-date, vi opdaterer nemlig hele tiden med nettets billigste priser! Måske kan du selv finde dem endnu billigere ved at ændre rejseperioden nogle dage frem og tilbage. Husk at de billigste flybilletter også bliver først udsolgt!
|
|
2.
|
Nu kender du din rejseperiode, så er det bare om at bestille hotel og eventuelt transport fra lufthavn til hotel. Du kan bruge vores forslag eller finde andre hoteller hos sawadee.com. Du kan også skrive til os hvis vi skal bestille hotellet for dig.
|
|
3.
|
Du er nu klar til ferien i dejlige Thailand, glæd dig over at have sparet flere tusinde kroner.
|
|
Du finder flere detaljer om bestilling på forsiden hvor du også kan se flere rejseforslag og læse mere om thailandrundt.dk.
|
|
| Vejret i Chiang Mai lige nu |
|
|
Chiang Mai information
Rejsetidspunkt
Den tørre periode fra december til februar/marts er det bedste tidspunkt at besøge Chiang Mai. Forårsmånederne kan være meget varme, det er også tidspunktet hvor bjergstammerne brænder markerne af, ikke sjældent ligger Chiang Mai indhyllet i røg.
Festivals
Blomsterfestival (feb) • Songkran (apr) • Intakin festival (maj) • Loi Krathong (okt/nov)
Oplevelser
Chiang Mai er en meget populær by og mulighederne er enorme, f.eks:
• Madlavningskursus
• Trekking
• River rafting
• Orkidéfarme
• Cykelture
• Thaiboksning
• Bungy Jump
• Massagekursus
• Natsafari
Mere information
TAT
Officiel side for turisme i Thailand
City Now
Side der omtaler begivenheder og events i Chiang Mai.
Transport
Bus, tog eller fly? Der er mange måder at komme til Chiang Mai på, det billigste fra Bangkok til Chiang Mai er med bussen der nok også er det mindst komfortable. Der er adskillige afgange dagligt og turen tager 10-12 timer. Prisen varierer alt efter bustype, den ordinære bus koster ca. 320 baht og det er dobbelt så dyrt at tage den såkaldte VIP bus.
Toget er en glimrende mulighed for at komme fra Bangkok til Chiang Mai og omvendt. Bedst er det at tage nattoget så man ikke bruger en hel dag på at rejse. Alt efter pengepung kan man tage 1. eller 2. klasse og der er både sove- og liggevogne. Toget til Chiang Mai afgår fra Hualampong togstation i Bangkok.
Gode steder at spise
House Restaurant
Thanon Moon Muang
I den gamle bydel finder man dette europæisk/thai fusionskøkken. Super service og et af de bedste udvalg af vine i Chiang Mai
The Wok
44 Thanon Ratchamankha
Autentisk thaimad, restauranten er drevet af Chiang Mai's madlavningsskole. Et godt sted at stifte bekendtskab med det nordthailandske køkken.
Kad Café
89/8 Chang Klan Road
Er du til buffet skal du besøge Kad Café på Shangri-La hotel, her fås fantastisk buffet i hyggelige omgivelser. Fra 299 baht, bordbestilling anbefales.
Anusan Night Market
Chiang Klan Road
En del af natmarkedet, masser af spisesteder, kom hellere for stemningen end maden på dette seafood marked.
Chiang Mai Dinner Show
185/3 Wualai Road
Her kan du opleve den originale og traditionelle Khantokedans mens du spiser.
Gode steder at bo
Suriwongse Hotel
Chang Klan Road
Når det skal være billigt. Pænt, enkelt og lidt slidt, men her er alt hvad man behøver. Ligger lige i hjertet af natmarkedet.
Se mere eller book
Centara Duangtawan
Loi Kho Road.
Kendt hotel i den bedre turistklasse. Populært blandt turistgrupper.
Se mere eller book
d2 Dusit
Chang Klan Road
Et af Chiang Mai's in-hoteller. Internationalt hotel i minimalistisk design.
Se mere eller book
Hmong Hill Tribe Lodge
111, Moo 4 , Mae Rim
Bo med Hmong-stammen som værter, en anderledes og naturskøn oplevelse udenfor Chiang Mai.
Se mere eller book
Rimping Village
13/1, Soi 2 Chiang Mai-Lamphun Road
Fremragende hotel, kåret som et af Chiang Mai's bedste af brugerne på Trip Advisor.
Se mere eller book
Trekking
I området omkring Chiang Mai er det rigtig populært at trekke i skoven og overnatte hos bjergstammerne. En trekkingtur kan vare fra 1 dag til en hel uge, 2-4 dage er dog det mest almindelige. Man går typisk 4-6 timer hver dag og overnatter i primitive sovesale. Det kan være lidt af en jungle at vælge den helt rigtige trekkingtur, for at få den bedste oplevelse er det vigtigt at turen går til så fjerne landsbyer som muligt.
Spørg også hvad der er inkluderet i prisen, hvor bliver man hentet og hvor bliver man sat af igen når turen er slut. Er du forsikret, skal du selv have sovepose med osv. Ethvert guesthouse og tourbureau i Chiang Mai kan arrangere en trekkingtur, tal evt. med andre rejsende om deres erfaringer.
|
|









Chiang Mai, også kaldet Nordens Rose, har i årtier været et roligt alternativ til Bangkok, de senere år er byen dog vokset kraftigt og er nu en rigtig storby. Chiang Mai har sin charme i den gamle bydel, den er hyggelig med små gader, boder, kanaler og markeder. I den nyere bydel finder man det kinesiske kvarter ved Warorot markedet foruden et forrygende natmarked der hver aften popper op på Chang Klan Road.
For thai'erne, og især indbyggerne i Bangkok, er Chiang Mai et populært sted at tage til da klimaet i vintermånederne er noget mere tempereret end i hovedstaden. For turister bliver byen brugt som en slags centrum for områdets mange oplevelser og seværdigheder, især er Chiang Mai populær blandt backpackerne.
Chiang Mai's historie hænger direkte sammen med landets tidligere kongerige, Lanna Thai, der i mange år havde Chiang Rai længere mod nord som hovedstad. Presset på riget og hovedstaden fra den mongolske krigsherre Kublai Khan blev dog for stort, så i 1296 rykkede man hovedstaden sydpå til Chiang Mai. Lanna Thai indgik herefter en alliance med Sukhothai der på det tidspunkt var hovedstad i Thailand. Kongerne af Lanna-riget og Sukhotahi opførte sammen Chiang Mai's gamle bydel, voldgraven og de høje mure var et særsyn på de breddegrader dengang, men voldgraven holdt fjender ude og muren var en god hjælp når Ping-floden gik over sine breder.

Chiang Mai, templernes by
Der mangler ikke gode oplevelser i Chiang Mai og omegn, byen er berømt for sine templer, her er ca. 300, så det vrimler selvfølgelig også med munke i de karakterisktiske orange klæder. Den gamle bydel vidner om Chiang Mais 700 år gamle historie, her emmer det med atmosfære. Området er omkranset af en bymur, nogle af portene er restaurerede, andre steder er muren helt væk, men voldgraven adskiller den gamle bydel fra den nye. Den gamle bydel er også lidt et åndehul, selvfølgelig er her mange mennesker, men det virker ikke så voldsomt som i det nye Chiang Mai.
Chiang Mai's mest betydningsfulde templer ligger alle i den gamle bydel, Wat Phra Singh anses for det vigtigste af templerne, her står nemlig løvebuddhaen. Wat Phra Singh blev opført i 1345 af Kong Pha Vu og er næsten et must at opleve, templet har flere forskellige bygninger i lanna-stil, de smukke udsmykninger indenfor fortæller historier om datidens samfund. Et andet vigtigt tempel er Wat Chedi Lang, engang stod smaragdbuddhaen her, men idag er det den store chedi der er mest imponerende. I den gamle bydels nordøstlige hjørne ligger byens ældste tempel, Wat Chiang Man, opført af Kong Mengrai.
Også udenfor selve Chiang Mai finder man vigtige templer, Wat Doi Suthep ligger 15 km fra Chiang Mai, turen op på bjerget kan være hård, men er absolut anstrengelserne værd. Det siges at templets placering blev valgt af en elefant der blev sluppet løs, hvor den stoppede skulle placeres et tempel. De mange religiøse effekter og bygninger, kombineret med den mageløse beliggenhed giver en fantastisk oplevelse.
Markeder
Chiang Mai har mange gode markeder, mest berømt er natmarkedet der hver aften finder sted på Chang Klan Road. Her kan man købe alverdens ting, souvenirs, kopitøj, kunst fra Nordthailand osv. Markedet er dog mest lagt an på turister, men dette er absolut et af de bedre af slagsen. Søndagsmarkedet er også et yderst populært turistmarked, det finder sted på Thanon Ratchadamnoen i den gamle bydel.
Byen har også sit kinesiske kvarter, det er ikke så stort, men her ligger Warorot-markedet, et herligt indendørs lokalmarked. I kvarteret omkring er der også livlig handel, bla, blomstermarkedet der ligger ud til Pingfloden. JJ Market på Thanon Atsadathorn er stedet for håbefulde thailandske designere, her ligger stribevis af forretninger og gallerier.
Natur og bjergstammer
Netop naturen og de mange bjergstammer omkring byen er en af årsagerne til Chiang Mai's popularitet. Sydvest for byen ligger Doi Inthanon Nationalpark der absolut er et besøg værd. Parken har fået navn efter Thailands højeste bjerg, det 2596 meter høje Doi Inthanon, her er smukke vandfald, kalksten og flot vegetation.
Man kan også besøge nogle af områdets bjergstammer. Der findes knap 20 forskellige stammer som af thai'erne er betragtet som udlændinge. Mange har ikke thailandsk statsborgerskab og har kun få rettigheder. Stammerne kommer oprindelig fra Laos, Burma eller Sydkina og de har alle deres særpræg og traditioner. Det er nemt både i Bangkok og Chiang Mai (eller hjemmefra) at arrangere ture til disse stammefolk. I turen kan indgå trekking af forskellig sværhedsgrad, sejlads på floderne og en tur i junglen på elefantryg. Det siger sig selv at bjergstammerne tættest på byen er de mest turistede, værd lige at tænke over.
Vejret i Chiang Mai
I det nordlige Thailand er temperaturforskellen mellem sommer og vinter større end andre steder i landet. Den tørre og kølige periode ligger fra midt i november til starten af februar, her er temperaturen 28°-30°C. Nætterne kan være kølige, ned til 15°C. Fra midten af februar bliver det markant varmere, i marts og især april, kan man komme op over 35°C. Mens temperaturen langsomt falder til omkring 31°C i sommermånederne, stiger luftfugtigheden tilsvarende. Fra maj til oktober falder en del regn med august og september som de vådeste.
|
Jan
|
|
Feb
|
|
Mar
|
|
Apr
|
|
Maj
|
|
Jun
|
|
28°C
7 mm regn
|
|
31°C
5 mm regn
|
|
33°C
13 mm regn
|
|
34°C
50 mm regn
|
|
32°C
158 mm regn
|
|
31°C
132 mm regn
|
|
Jul
|
|
Aug
|
|
Sep
|
|
Okt
|
|
Nov
|
|
Dec
|
|
30°C
161 mm regn
|
|
29°C
236 mm regn
|
|
29°C
228 mm regn
|
|
29°C
122 mm regn
|
|
29°C
53 mm regn
|
|
27°C
28 mm regn
|
Book hotel i Chiang Mai
|
|
Rimping Village - City, Watgate
13/1 Soi 2, Chiang Mai-Lamphun R, Watgate, Muang, CM 5000
|
|
|
|
|
Century Duangtawan Hotel - City
132 Loi Kroh Road, Tamboi Chang Klan, Amphur Muang, CM 50100
|
|
|
|
|
Empress Hotel - City, Loi Kroh Road
199 Chang Klan Road, Chiang Mai 50100
|
|
|
|
|
Manathai Village - City, Thapae Soi 3
39/9 Ta Pae Soi 3, Off Ta Åae Road, Muang, CM 50100
|
|
|
|
|
Sirilanna - City, Rachapakinai Road
89/3 Ratchapakinai Road,Phrasing Muang, Chiang Mai 50200
|
|
|
|
|
Hmong Hill Tribe Lodge - Mae Rim
111 Moo 4, Mae Rim, Chiang Mai 50180
|
|
|
|
|
Chiang Mai Plaza Hotel - City
92 Sridonchai Road, Chiang Mai 50100
|
|
|
|
|
Khum Phaya Resort - Huaykaew Road
137 Moo 5 Tumbol Nong Pa Krang Muang, Chiang Mai 53000
|
|
|
|
|
Yantarasri Resort - City, Nimanhemin Road
24/17 Nimmanhaemin Rd. Soi 6, T.Suthep, A.Muang, CM 50200
|
|
|
|
|
Maekok River Village Resort - Mae Ai
333 Moo 14 T.Taton, Mae Ai, Chiang Mai 50280
|
|
|
|
|
Suriwongse Hotel - Chang Klan Road
110 Chang Klan Road, Muang, Chiang Mai 50100
|
|
|
|
|
INSDA The Luxury House - Hangdong
44 Moo 3 T. Baanpong, A. Hangdong, CM 50230
|
|
|











|