Marts - april
Flybilletter fra . Kr. 5.669,- med KLM og Bangkok Airways til Koh Samui. Fundet på Mr. Jet og flybillet.dk

Forslag til rejser, priserne er incl. fly t/r fra København til Koh Samui med KLM og Bangkok Airways Airways.12 nætter på hotel med morgenmad. Transport lufthavn til hotel kan tilkøbes ved bestilling af hotel. Afrejse 12/4, hjemrejse 25/4.

Coconut Beach Resort
Standardværelse kat. 3.
Kr. 7.820,-
The Island Resort
Superior Room kat. 3
Kr. 7.820,-
Nora Chaweng Hotel
Deluxe Room kat. 3
Kr. 8.210,-

Mange andre hoteller på sawadee.com


Maj - juni
Flybilletter fra . Kr. 4.584,- med Thai Airways via Bangkok til Koh Samui. Fundet på Mr. Jet

Forslag til rejser, priserne er incl. fly t/r fra København til Koh Samui med Thai Airways. 12 nætter på hotel med morgenmad. Transport lufthavn til hotel kan tilkøbes ved bestilling af hotel. Afrejse 22/5, hjemrejse 4/6.

Coconut Beach Resort
Standardværelse kat. 3.
Kr. 6.380,-
Pinnacle Samui Resort
Standard Bungalow kat. 3
Kr. 6.700,-
Nora Chaweng Hotel
Deluxe Room kat. 3+
Kr. 6.770,-

Mange andre hoteller på sawadee.com




Hvordan bestiller jeg?

1.
Find ud af hvonår du vil afsted og start med at bestille flybilletter. Du kan se hvor vi har fundet billige billetter, priserne her er altid up-to-date, vi opdaterer nemlig hele tiden med nettets billigste priser! Måske kan du selv finde dem endnu billigere ved at ændre rejseperioden nogle dage frem og tilbage. Husk at de billigste flybilletter også bliver først udsolgt!

2.
Nu kender du din rejseperiode, så er det bare om at bestille hotel og eventuelt transport fra lufthavn til hotel. Du kan bruge vores forslag eller finde andre hoteller hos sawadee.com. Du kan også skrive til os hvis vi skal bestille hotellet for dig.

3.
Du er nu klar til ferien i dejlige Thailand, glæd dig over at have sparet flere tusinde kroner.

Du finder flere detaljer om bestilling på forsiden hvor du også kan se flere rejseforslag og læse mere om thailandrundt.dk.





Vejret på Koh Samui lige nu
Click for Ko Samui, Thailand Forecast


Valutakursen lige nu







Koh Samui information

Rejsetidspunkt
Koh Samui er et helårsrejsemål, månederne februar til april er højsæson, men i modsætning til andre thailandske feriesteder, så er øen rigtig populær i sommermånederne juni til august.

Aktiviteter
Bliver man træt af strand eller pool kan man fornøje sig med en lang række aktiviteter som f.eks.:

Samui Aquarium
Krokodillepark
Spa & Yoga
Madlavningskursus
Elefanttrekking
Temaparker
Dykning og snorkling

Kontakt et tourbureau for at høre nærmere.

Mere information
TAT
(Officiel side for turisme i Thailand)

Transport
For at komme til Koh Samui kan man tage et indenrigsfly fra Bangkok til øen. Alternativt kan man ovralt i landet købe færdigpakkede ture med bus og færge inkluderet i prisen.

Man kommer nemmest rundt på øen med Songtaew, også kaldet grisebil, biler hvor man sidder på ladet. De fungerer som deletaxier og kører på det meste af øen indtil klokken ca. 20. Prisen er ca. 50-150 baht, alt efter rute.

Koh Samui har også taxier, de er dyre efter thaiforhold, men gider du ikke vente på en songtaew er de et alternativ. Der er mange af dem og cahufførerne skal nok gøre opmærksom på sig selv.

Gode steder at spise
Ninja Restaurant
Chaweng hovedgade
Her står mor i køkkenet, billigt og enkelt, men god thaimad. Populært blandt backpackere.

Sea One
Mae Nam Beach
På stranden i Mae Nam. Fantastisk seafood i hyggelige omgivelser.

Five Islands
Taling Ngam
Unikt sted, her får du lokale Koh Samui specialiteter. God fisk og skaldyr.

Prego
Amari Palm Resort, Chaweng Beach
Lækker italiensk mad i yderst trendy restaurant.

Dining on The Rocks
Sila Evason Resort, Choeng Mon
Den ultimative luksusoplevelse, fremragende mad i de smukkeste omgivelser, Bordbestilling tilrådes.

Gode steder at bo
Chaweng Tara
Chaweng Noi Beach
Billigt, tæt på stranden. Venligt personale, men et godt stykke til Chaweng centrum.
Se mere eller book

Thai House Beach Resort
Lamai Beach
Det bliver ikke mere thailandsk end dette smukke hotel, på stranden i centrum af Lamai.
Se mere eller book

Smilehouse Resort
Bo Phut Beach
Skønt hotel tæt på Fisherman Village i Bo Phut, 20 m til stranden.

Se mere eller book

Imperial Boat House Hotel
Choeng Mon
Lækkert hotel i eksklusive Choeng Mon der er til at betale.
Se mere eller book

The Tongsai Bay
Tongsai Beach
Luksushotel på egen strand, langt fra øens hektiske byliv.
Se mere eller book

Koh Samui's clubscene
Koh Samui har i årevis været kendt som et sted for festglade unge. Øen har et stort antal barer, diskoteker og klubber der tiltrækker kendte dj's. Ligesom på naboøen Koh Phangan afholdes der også her full moon parties, half moon parties og black moon parties. Vi har lavet en liste over barer du skulle tjekke ud hvis du kommer forbi:

Chaweng:
Sound Club i Soi Sound Club i Chaweng er et trendy sted med tre dj's, bløde sofaer og et eksklusivt miljø. Mint Bar i Soi Green Mango få hundrede meter derfra er et mindre sted i skriggrønne farver. Godt sted med skiftende dj's. Et par hundrede meter mod nord på hovedgaden ligger Solo Bar, en åben bar med primært house musik. Lounge på 1. sal.

På soi 4 nord for søen kan man besøge Bar Ice, et anderledes sted med Asiens første og eneste isbar, her er -7°C, så der skal danses hurtigt for at holde varmen! Få hundrede meter fra Bar Ice finder man Q-Bar, endnu et trendy sted med den nyeste musik præsenteret af skiftende dj's. På stranden kan du deltage i Koh Samui's største beach party når Ark Bar hver onsdag fllytter de store højttalere ud på stranden. Fed atmosfære!

Lamai:
På strandens nordlige del skal man besøge Beach Republic, et flot sted der har chillout om dagen og fest om aftenen. Her er også poolparties. I centrum af Lamai er der Fusion Club, et sted med house musik, men også dance og funk. Flot lasershow.







Strand eller jungle? Primitivt eller vild luksus? Koh Samui kan tilbyde det hele, øen er på trods af sin beskedne størrelse et af Thailands største turistområder. På en gang er øen "stedet" for rygsækturisterne, de rige og berømte, festaberne og verdens helsefreaks, der fornøjer sig med luksuriøse spabehandlinger.

Koh Samui ligger i Thailandbugten i provinsen Surat Thani. Der er ingen tvivl om at det er strandene der er den direkte årsag til øens popularitet. Koh Samuis længste og smukkeste strand, Chaweng beach, var det første sted turismen blomstrede, rygsækturisterne boede i små hytter under kokospalmerne, men det varede ikke længe før den mere etablerede turisme dukkede op, hoteller, barer og restauranter skød op som paddehatte.





Koh Samui's mange strande
For de første rygsækturister der kom til øen i 1971 er Chaweng Beach næppe til at kende idag. Både stranden og hovedgaden er overrendt, til gengæld har byen et hav af forlystelsestilbud, gode shoppingmuligheder og indkvartering for enhver smag. Der er nok dem der vil sige at Chaweng er blevet for meget, her er larm, heftig trafik og fest og farver. Heldigvis er de rigeligt andre strande at tage af på Koh Samui, ingen af dem er dog så flotte som Chaweng Beach, men mindre kan vel også gøre det.

Hele nordkysten er dækket af strand, længst mod vest ligger den lange og smukke Mae Nam Beach, sandet er gulligt og vandet ikke helt klart, men her er den fred og ro som Chaweng mangler. Mae Nam er på trods af længden ikke overturistet, dele af stranden er øde og her og der kan man se småhoteller der ligger flot ud til havet.

Nabostranden mod øst hedder Bo Phut Beach, et meget specielt sted, her har man formået at inddrage de gamle kinesiske fiskerhuse i Fisherman Village i byplanlægningen. Bo Phut er kun ganske lille, men alligevel er der en international bohemeatmosfære, i bymidten er der små hoteller og eksklusive restauranter, men byen har også nogle af Koh Samui's flotteste og dyreste resorts.

Det samme kan man ikke sige om næste strand mod øst, Big Buddha Beach, det er langt fra øens bedste strand og der er en del støj fra lufthavnen. Hovedgaden er en larmende affære med restauranter og barer, udvalget er dog ikke overvældende. Ca. fem km syd for Chaweng finder man Koh Samuis anden største ferieby, Lamai, den er langt fra så hektisk som Chaweng, men der er et fint byliv om aftenen med adskillige barer. Stranden er god, vandet er dejlig klart og man kan nemt finde områder uden så mange mennesker.

Seværdigheder på Koh Samui
Det ER strandene der har gjort Koh Samui populær. Det bliver man hurtigt klar over når man erfarer hvad øen ellers har at byde på. Jo, junglen midt på øen er smuk og så absolut et besøg værd, dybgrøn og med flotte vandfald kan man få nogle flotte naturoplevelser hvis man ellers kan løsrive sig fra solstolen, men Koh Samui har ikke så mange andre seværdigheder.

Er man førstagangsbesøgende kan man selvfølgelig besøge et buddhistisk tempel, det mest spektakulære er Wat Phra Yai hvor man kan se Big Buddha, en 12 meter høj statue som man ofte ser på billeder fra øen. En noget speciel oplevelse er den mumificerede munk ved Wat Khunaram på den sydlige del af øen. I en glasmontre sidder munken iført solbriller.

Er der overhovedet noget lokalliv på en ø som Koh Samui? Ja, tag ned på sydkysten til byen Ban Hua Thanon hvor man kan opleve en gammel muslimsk fiskerby. Mere lokalliv er der på øens vestkyst i Koh Samuis hovedby, Na Thon, det er her færgerne fra fastlandet lægger til, byen har også en række gamle kinesiske huse fra dengang kineserne kom til øen for at handle med kokosnødder.

Byens marked er dog mest spændende, her handler de lokale, en god oplevelse. Skal vi også lige nævne stenformationerne "Grandfather" og "Grandmother" som en attraktion, mennesker er der nok af ved Lamai's sydstrand der vil se to stykker klippe udformet som henholdsvis det mandlige og kvindelige kønsorgan.

Oplevelser til vands
Vest for Koh Samui kan man tage på opdagelse i den fantastisk smukke Ang Thong Marine Nationalpark, en række limstensøer der skyder op af havet. Man kan gå i land på flere af øerne, nogle af dem har flotte udkigsposter, f.eks. hovedøen Koh Wua Talap, hvor man jan overnatte. Nord for Koh Samui ligger Koh Phangan, en ø med mange fremragende strande. Koh Phangan er nok mest berømt for det månedlige full moon party der bliver afhold på Hat Rin Beach på den sydlige del af øen.

Længere mod nord, ca. halvanden times sejtur fra Koh Samui, kan man besøge den lille ø koh Tao. Her finder man noget af verdens bedste dykning, der er flotte koralrev og mulighed for at se bla. hvalhajer, rokker og skildpadder. Koh Tao er naturligvis proppet med dykkercentre og det er nemt at finde et sted hvor man kan tage et dykkercertifikat. Mange snorkleture fra Koh Samui går til Koh Tao, men også Koh Phangan har gode muligheder for at se flotte fisk.

Vejret på Koh Samui
Dette område har lidt anderledes klima end resten af Thailand, ihvertfald er regntiden en måneds tid forskudt. Februar til april er de tørreste måneder med temperaturer på 30°-33°C. I maj starter den våde periode, men sommermånederne juni-august får væsentligt mindre regn end feribyerne længere mod syd, øerne er således nogle af de bedste steder at opholde sig i denne periode. Sommerremperaturen ligger på ca. 31°C, der er generel høj luftfugtighed året rundt i dette område. September til oktober kan være regnfulde mens det ofte blæser of er ustadigt fra november til hen i januar.

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun

31°C
57 mm regn

32°C
25 mm regn

33°C
39 mm regn

33°C
54 mm regn

31°C
109 mm regn

31°C
101 mm regn
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

31°C
78 mm regn

31°C
99 mm regn

30°C
101 mm regn

31°C
270 mm regn

31°C
332 mm regn

31°C
141 mm regn


Book hotel på Koh Samui



The Island Resort & Spa - Chaweng
162/21 Moo 2, Chaweng Beach, Bophut, Koh Samui, Surat Thani




Samui Island Beach Resort - Chaweng
154/3 Moo 2, Bophut, Koh Samui, Surat Thani 84320




Chaweng Buri Resort - Chaweng
14/6 Moo 2, T. Bophut, Koh Samui, Surat Thani 84320




Aloha Resort & Spa - Lamai Beach
128 Moo 3, Lamai Beach, Koh Samui, Surat Thani 84310




Thai House Beach Resort - Lamai
131 Moo 3, T. Maret, Koh Samui, Surat Thani 84310




Pavillion Samui Boutique Resort - Lamai
124/24 Moo 3, Koh Samui, Surat Thani 84310




Villa Tanamera - Big Buddha Beach
34/28 Moo 4, Bophut, Koh Samui, Surat Thani 84320




Smile House Resort - Bophut Beach
93 Moo 1, T. Bophut, Koh Samui, Surat Thani 84310




Pinnacle Samui Resort - Maenam Beach
26/19 Moo 4, T. Maenam, Koh Samui, Surat Thani 84310




Samui Palm Beach Resort - Bophut Beach
175/3 Thaveerat-Pakdee Rd. T. Bophut, Samui, Suratthani 84310




Baan Samui Resort - Chaweng Beach
114/7 Moo 2, Chaweng Beach, Koh Samui 84320




The Imperial Boat House - Choeng Mon
83 Moo 5, Choeng Mon Beach, Koh Samui, Suratthani 84320




Mango Village - Lamai
438/2 Moo 1, T. Maret, Lamai, Koh Samui, Suratthani 84310






 





Tilføj Link