Marts - april
Flybilletter fra ca. kr. 4.597 ,- t/r med Thai Airways fra København via Bangkok, fundet hos Mr. Jet

Forslag til rejser, priserne er incl fly t/r med Thai Airways, 12 nætter på hotel med morgenmad. Transport lufthavn til hotel kan tilkøbes ved bestilling af hotel. Afrejse 20/3, hjemrejse 2/4.

Ao Nang Sea Front
Standard Room kat. 3
Kr. 5.890,-
Phu Pha Ao Nang Resort
Deluxe Room kat. 3
Kr. 7.270,-
Phra Nang Inn
Deluxe Room kat. 3
Kr. 7.790,-

Mange andre hoteller på sawadee.com


Maj - juni
Flybilletter fra ca. kr. 4.597 ,- t/r med Thai Airways fra København, fundet hos Mr. Jet

Forslag til rejser, priserne er incl fly t/r med Thai Airways, 12 nætter på hotel med morgenmad. Transport lufthavn til hotel kan tilkøbes ved bestilling af hotel. Afrejse 15/5, hjemrejse 28/5.

Best Western Resort
Standardværelse kat. 3
Kr. 6.540,-
Tipa Resort
Bungalow kat. 3
Kr. 6.240,-
Golden Beach Resort
Deluxe Room kat. 3+
Kr. 7.040,-

Mange andre hoteller på sawadee.com




Hvordan bestiller jeg?

1.
Find ud af hvonår du vil afsted og start med at bestille flybilletter. Du kan se hvor vi har fundet billige billetter, priserne her er altid up-to-date, vi opdaterer nemlig hele tiden med nettets billigste priser! Måske kan du selv finde dem endnu billigere ved at ændre rejseperioden nogle dage frem og tilbage. Husk at de billigste flybilletter også bliver først udsolgt!

2.
Nu kender du din rejseperiode, så er det bare om at bestille hotel og eventuelt transport fra lufthavn til hotel. Du kan bruge vores forslag eller finde andre hoteller hos sawadee.com. Du kan også skrive til os hvis vi skal bestille hotellet for dig.

3.
Du er nu klar til ferien i dejlige Thailand, glæd dig over at have sparet flere tusinde kroner.

Du finder flere detaljer om bestilling på forsiden hvor du også kan se flere rejseforslag og læse mere om thailandrundt.dk.





Vejret i Krabi lige nu
Click for Krabi, Thailand Forecast



Valutakursen lige nu







Krabi information

Rejsetidspunkt
Den tørre og mest solsikre periode ligger fra december til februar/marts. Krabi får megen regn i sommermånederne hvor strandene heller ikke er så smukke som i den tørre periode. Til gengæld er alt billigere i lavsæsonen, her er der mulighed for at bo 5-stjernet for billige penge.

Oplevelser
Bliver du træt af strandlivet, så er der flere muligheder for aktiviteter:

Sea Kayak
Fanatastisk sejltur i området. Mangrove, øer og flotte fugle. Flere selskaber at vælge mellem.
Dykning & snokling
Masser af muligheder for gode dykkeroplevelser, der er mange diveshops, mulighed for liveaboard og erhvervelse af certifikat.
Klatring
Krabiområdet er berømt for rigtig god klatring, tag båden over til Railey West, der er masser af udbydere.
Madlavningskursus
Sjovt og lærerigt, Krabi Thai Cookery School har både hel- og halvdagskurser (web).
Elefanttrekking
Også her flere muligheder, forhør dig hos tourbureauerne.

Mere information
TAT (Officiel side for turisme i Thailand)

Transport
Krabi har egen international lufthavn, den modtager primært charter- og indenrigsfly fra Bangkok og Koh Samui. Du kan tage en taxi fra lufthavnen, det koster ca. 500 baht til Krabi By. Har du bestilt hotel på forhånd kan du forhøre dig om afhentning i lufthavnen.

Har du specielle ønsker mht. transport, så kan et af Ao Nang's tourbureauer være behjælpelige. Her kan du også booke udflugter. Songtaew's (biler hvor man sidder på ladet), kører i rutefart mellem Krabi og Hat Noppharat Thara med stop i Ao Nang.

Gode steder at spise
Sala Thai Restaurant
Soi Sunset
En af flere gode fiskerestauranter i Soi Sunset på den vestlige del af Ao Nang Beach.

A-One
Ved molen i Ao Nang
Her fås god mad, lige fra morgenmad til en hyggelig middag. Varieret menukort.

Wanna's Restaurant
I den vestlige ende af strandvejen
Morgenmad, burger, pizza, her er alt hvad du måtte ønske.

Krabi Night Market
Thanom Sukhon, Krabi By
Adskillige enkle spisesteder på natmarkedet. God autentisk mad.

The Terrace
Klong Muang, overfor Sheraton Hotel
God mad på den lille hyggelige restaurant i ferieområde Klong Muang, ca. 15 km. vest for Ao Nang.

Gode steder at bo
Ao Nang Orchid Resort
Ao Nang Beach
Hotel og bungalows omkring en indbydende pool. God service.
Se mere eller book

Peace Laguna Resort
Ao Nang
Smukt beliggende omkring en lille sø. Tæt på Ao Nang
Se mere eller book

Tubkaak Krabi Boutique Resort
Tubkaak Beach.
Fremragende hotel på den lille Tubkaak Beach. Dyrt, men dejligt.
Se mere eller book

Ao Nang Princeville Resort
Ao Nang
Måske det bedste beliggende hotel i Ao Nang. På stranden et stenkast fra byen.
Se mere eller book

Apasari Krabi
Hat Noppharat Thara Beach
Rigtig godt til prisen. Nyt og rent hotel, ca. 15 min. til Ao Nang.
Se mere eller book

Phi Phi Øerne
Har du god tid, så tilbring et par dage på Phi Phi-øerne der ligger et par timers sejlads fra Krabi. Man kan sagtens tage en dagsudflugt til øerne, men snup en overnatning eller to.

Koh Phi Phi er nogle af Thailands smukkeste øer, her er flot natur og frem for alt fantastiske strande. Øerne blev hårdt medtaget af tsunamien i 2004, men alt er nu genopbygget.

Hovedbyen på Koh Phi Phi Don, den største af øerne, hedder Tonsai, det er her færgen lægger til. Tonsai har ingen biler, men små stier, her er både hoteller, barer, restauranter og forretninger.

Området i Tonsai og bugten har mange turister, der er fest og farver, drømmer du om dit eget lille paradis, så ligger der fremragende strande på øens østside.








Krabi er måske det smukkeste turistområde i Thailand. Høje limstensbjerge rejser sig op af havet, strandene er perfekte og i baglandet kan man opleve jungle og templer. Engang var Krabi alternativet til de der syntes at Phuket blev for meget, idag er masseturismen også nået hertil, men der er stadig mindre udforskede områder og afsidesliggende strande der tiltrækker eventyrer og rygsækrejsende.

Krabi ligger på fastlandet i provinsen af samme navn, ca. 70 km øst for Phuket. Som turist bor man faktisk ikke i Krabi By, men ved strandene ca. 20 km sydvest for byen. Her har man et perfekt udgangspunkt for at opleve nogle af Thailands bedste strande med alle bekvemmeligheder inden for rækkevidde.





Krabis strande
Krabiområdests største turistby hedder Ao Nang, hovedvej 4203 fra Krabi By fører direkte ned til denne badeby der har alt hvad hjertet begærer af hoteller, restauranter og barer. Pudsigt nok er stranden i Ao Nang ikke den bedste, men det er bare at snuppe en af longtailbådene der ligger langs stranden for at opleve de skønneste strande med pudderhvidt sand og krystalklart vand. Ao Nangs livsnerve er den ca. 700 meter lange strandvej med tilhørende promenade, det er langs denne gade turisterne slår sig løs med shopping, god mad og natteliv.

Ao Nangs popularitet har gjort at man nu er ved at udbygge nabostranden. Den hedder Hat Noppharat Thara og er tættest på Ao Nang blot en forlængelse af turistbyen, men kører man videre mod vest bliver det mere og mere stille og mere og mere lokalt, et lille tip til de der syntes at Ao Nang er lige turistet nok. Hat Noppharat Thara har både restauranter, barer og indkvarteringsmuligheder, så der er såmænd ingen grund til at tage de få km til Ao Nang, medmindre man syntes at udvalget trods alt bliver for lille.

Fra både Ao Nang og Hat Noppharat Thara kan man tage båden til Railey der tiltrækker et helt andet klientel. Man kan kun komme til Railey med båd, strandene Railey West, Railey East og Than Phra Nam ligger på en tange med enorme limstensbjerge mod fastlandet. Railey West er nok en af Thailands bedste strande, hvidt sand og klart vand krydret med fantastisk natur og betagende solnedgange.

Railey East har ikke samme klasse, men det er her du bliver sat i land hvid du kommer med båden fra Krabi. Tangen har endnu en strand, den fantastiske Than Phra Nam Beach med klippeformationer og nysgerrige aber. Hele området omkring Railey er et populært sted for rygsækturister, her er ingen biler eller scootere, men tangen er dog udviklet nok til at have adskillige hoteller.

De smukke øer i Andamanhavet
Har man ikke nok i fastlandets strande, så ligger der stribevis af skønne øer en kort sejltur væk. Fra Ao Nang, Hat Noppharat Thara og Railey kan man tage en longtailbåd til øerne, båden fungerer nærmest som en taxi og det er bare at vælge en ø eller flere. Fortæl bådføreren hvad du vil, så skal han nok sejle dig til en ø med paradisstrand hvor du måske også kan se de flotteste fisk under havoverfladen. Du kan også booke en tur hos et tourbureau på fastlandet hvor man kommer rundt til 4-5 øer, men det er nu sjovere og mere frit at have sin egen båd.

De to mest populære øer er Koh Poda, der har fantastisk strand, og Chicken Island (Koh Hua Khwan), der udover lækker strand også har koralrev med fisk. Smukke Koh Rong er en tredje mulighed, eller hvad med en tur til Koh Phi Phi, øerne ligger godt nok for langt væk til en tur med longtailbåd, men et par timers sejlads for at besøge disse paradis- og festøer er værd at tage med. Mere ro finder du på øerne Koh Yao Yai og Koh Yao Noi, skønt begge er forholdsvis store er der kun få indkvarteringsmuligheder, til gengæld kan man opleve lokale fiskersamfund.

Jungle og templer på fastlandet
Også på fastlandet er der glimrende udflugtsmuligheder, kør op til Krabi By for at få lidt lokalstemning, der er også fine shoppingmuligheder og man kan besøge det populære marked på Thanon Sukhon. Ved lufthavnen ligger grottetemplet Wat Tham Seua (Tigertemplet). Selve grotten indeholder bla. en mase kranier og dekorationer, det er temmelig specielt, men ligger meget smukt. Man kan få sig en god naturoplevelse ved at forcere den lange trappe op til en stupa og en buddhastatue. Der er en fantastisk udsigt heroppefra. Hold i øvrigt øje med de mange aber.

Mere natur kan man få i Khao Phanom Bencha Nationalpark der ligger ca. 20 km nord for Krabi By. Her er regnskov, vandfald, grotter med stalakitter og stalamitter, foruden et rigt dyreliv, bla. aber og mange fuglearter, man kan være heldig at se næsehonsfuglen. Videre nordpå kan man besøge endnu to nationalparker, først Tharnbok Karannee Nationalaprk og dernæst den mere kendte Ao Phang Nga Nationalapark. Her kan man opleve et af de smukkeste landskaber i Thailand, fra den tætte mangrove ved kysten til høje slanke limstensbjerge i det smaragdgrønne hav. Phang Nga er hjemsted for flere muslimske fiskerlandsbyer og det er i dette område at James Bond-filmen "Manden med den gyldne pistol" blev filmet.

Man kan køre videre mod vest for at opleve Khao Sok Nationalpark der er en af verdens ældste regnskove. Parken kan sagtens nås på en dagsudflugt, men tilbring et par dage i dette naturparadis, du kan se gibbonaber, flotte fugle, ildfluer og meget andet. Sejl i båd ned ad floderne og rid på elefant i den smukke skov. Måske kommer du helt ud til den store kunstige sø hvor man kan bo på tømmerflåder, det er som en helt anden verden.

Vejret i Krabi
Det populære ferieområde har tørt og solrigt vejr fra slutningen af november til slutningen af marts, temperaturen i perioden ligger på 30°-32°C. Regntiden starter i april og er en af de vådeste i Thailand, maj og især september og oktober er månederne med mest regn, 350-400 mm er ikke unormalt. Også i tørtiden kan der falde en byge, ofte om eftermiddagen. Temperaturen i regntiden ligger på ca. 30°C, i april kan temperaturen komme op på 35°C.

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun

32°C
53 mm regn

33°C
24 mm regn

33°C
49 mm regn

33°C
124 mm regn

32°C
292 mm regn

31°C
245 mm regn
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

31°C
260 mm regn

31°C
246 mm regn

31°C
355 mm regn

31°C
325 mm regn

31°C
252 mm regn

31°C
108 mm regn

Book hotel i Krabi
I Krabi-området finder man overnatning i enhver prisklasse, udvalget er kke helt så stort som på Phuket, men mindre kan også gøre det. Generelt er hotellerne langs stranden i Ao Nang dyrest, men om det er for dyrt afhænger jo af ens pengepung.

And
re hoteller er kunstfærdigt bygget på stolper eller ligger i tropiske haver, nogle med en formiddabel udsigt over de spektakulære limstensbjerge. På strandene i bugten, f.eks. på Railey, kan man få den strandferie man altid har drømt om. Bemærk at Krabi-området har en del muslimer boende, nogle af dem er hotelejere, man kan være ude for at alkohol ikke er tilladt på hotellet.



Tipa Resort - Ao Nang
121/1 Moo 2, Ao nang, Muang, Krabi 81000




Peace Laguna Resort - Ao Nang
193 Moo 2, Ao Nang, Muang, Krabi 81000




Ao Nang Princeville Resort - Ao Nang
164 Moo 2, Ao Nang, Muang, Krabi 81000




Ao Nang Villa - Ao Nang
113, Ao Nang Beach, Muang, Krabi 81000




Best Western Ao Nang Resort - Ao Nang
31/1 Moo 2, Ao Nang, Muang, Krabi 81000




Krabi Thai Village Resort
260 Moo 2, Tambol Ao Nang, Amphur Muang, Krabi 81000




Anyavee Railay Resort
390 Moo 2, Ao Nang Beach, Muang, Krabi 81000




Sand Sea Resort - Railay West
39 Moo 2, Ao Nang, Muang, Krabi 81000




Railay Village Resort - Railay West
236 Moo 2, Ao Nang, Muang, Krabi 81000




Diamond Cave Resort - Railay East
36 Moo 1, Ao Nang, Muang, Krabi 81000




Sunrise Tropical Resort - Railay East
36 Moo 1, Ao Nang, Muang, Krabi 81000




Buri Tara Resort
159/1 Moo 3, Ao Nang, Muang, Krabi 81000







 





Tilføj Link